Dagen efter regeringen i sin finanslov har vedtaget at sætte afgiften på avisernes bladsalg op næste år, melder Kristeligt Dagblad ud, at avisen må skære ned - delvist på grund af den øgede afgift. 

"En øget lønsumafgift koster Kristeligt Dagblad cirka en mio. kr. årligt, som vi finder ved besparelser," siger chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad, der til formiddag meldt ud internt om spareplanerne.

"Vi har foreløbig nedlagt tre stillinger, en journaliststilling og to praktikantstillinger. Derudover vil vi skulle finde andre besparelser som led i budgetlægningen for 2013, så vi i alt når en samlet besparelse på 2 - 2,5 mio. kr.," siger Erik Bjerager, der ikke vil afvise, at det kan betyde farvel til flere stillinger. 

Ud over udsigten til at skulle betale forhøjet avisafgift er det pres på annoncesalg og oplag, der nødvendiggør sparerunden.

"Vi oplever stigende pres på oplaget i andet halvår. Vi sælger mange aviser, men har et voksende frafald, som vi er i gang med at analysere meget grundigt, hvad der kan ligge bag," siger Erik Bjerager, der forventer at have budgettet for 2013 færdig i slutningen af november.

Bekymrende signal
Avischefen er ikke overraskende skuffet over regeringens finanslov, og det ekstra pres det lægger på dagbladshusene. Mere end de kroner og øre, det konkret koster aviserne, er det signalværdien, der bekymrer:

"Jeg er forstående over for, at regeringen ønsker at sikre landet en ordentlig økonomi, men jeg er udforstående over for, at man bruger flere penge på de statsejede medier samtidig med, at man sætter tommeskruerne på de privatejede medier. Jeg tror, det med årene kan vise sig at være helt fatalt, med mindre man er optaget af at få et statskontrolleret mediebillede i Danmark," siger Erik Bjerager, der skarp kritiserer, at regeringen vælger at adskille forhandlingerne om pengene til statsfinansierede DR og TV 2-regionerne (der er blevet fastlagt som en del af medieforliget, der for nylig faldt på plads) - mens støtten til de private "public service-medier", dagbladene, behandles isoleret i de igangværende forhandlinger om mediestøtten. En kritik, der også er fremført af professor Anker Brink Lund fra CBS.

"Langt de fleste dagblade er hårdt pressede, det er en kendt sag, og det er i hvert fald ikke et vestligt, demokratisk, liberalt samfund, der tilstræber at have en meget stor og stærkt statskontrolleret og statsejet mediesektor og så samtidig langsomt øge kvælertaget om den private mediesektor."

Han er enig med Socialdemokraterne i, at de 40 mio. kr., den øgede lønsumafgift i alt koster dagbladene fra næste år, er "et lille bidrag" fra aviserne i en tid, hvor riget fattes penge, men advarer mod grønthøstermetoden. 

"Det er ikke lønsumsafgiften, der afgør, om dagbladene overlever eller ej, men dagbladene er i en vanskelig omstillingsproces, hvor nogle vil dø, andre ændre udgivelsesfrekvens eller fusionerer. Dagbladene har brug for tid til at omtille sig, og det hjælpes ikke på vej af øget afgift," siger Erik Bjerager.

Han frygter, at mediestøtteforhandlingerne kan ende med, at regeringen også vælger at sænke støttepuljen til dagbladene fra 2013, hvor den nye mediestøtte ventes at træde i kraft, og dermed vil lægge yderligere pres på avisforretningerne.

"Hvis mediestøtteforhandlingerne ender på et "nul", vil jeg se det som meget tilfredstillende," siger han.

- LR