Regnskab: Stabilt 2012 for Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S leverede et overskud på 2,2 millioner kr. efter skat på baggrund af en svagt voksende omsætning på godt 107 mio kr. i 2012.
Per Fanefjord Laursen, Louise Reseke

Kristeligt Dagblad A/S klarede sig igennem et vanskeligt 2012 uden skrammer og landede et overskud på 2,2 mio. kr. - en klar forbedring fra 2011-resultatet på 0,264 mio. kr. Omsætningen voksede til godt 107 millioner kroner mio. kr. mod godt 106 mio. kr. i 2011, skriver avisen i en pressemeddelelse, der kun angiver enkelte regnskabstal.

”Resultatet er tilfredsstillende, ikke mindst på baggrund af de vanskeligere vilkår, der gælder for alle mediehuse og dagblade,” siger chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager i pressemeddelelsen.

På selskabets generalforsamling, der blev afholdt i København i dag, konstaterede bestyrelsesformand Hans Skov Christensen, at årsresultatet var præget af stabil drift.  Man hæfter sig ved, at Kristeligt Dagblad slap med et oplagsfald på 0,8 procent i 2012  i 2. halvår 2012,  hvilket var billigere sluppet end flere andre landdækkende aviser. Læsertallet faldt til gengæld lidt mere fra 115.000 til 109.000 (H2 2012/2011).

På den digitale side melder selskabet om en tilfredsstillende vækst.

”De vilkår, der gælder for at drive dagblad og medievirksomhed, er under hastig forandring og stiller os over for store udfordringer, men set fra bestyrelsens side blev 2012 endnu et tilfredsstillende år,” sagde selskabets bestyrelsesformand Hans Skov Christensen.

Kristeligt Dagblad var den største modtager af distributionsstøtte i 2012 med et tilskud på 28,2 mio. kr. mere end en fjerdedel af omsætningen.

Kristeligt Dagblads Forlag, der blev stiftet i 2008 og udgiver bøger med fokus på tro, etik og eksistens, udgav i 2012 19 forskellige bogtitler og fik et overskud på 0,5 mio. kroner før skat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også