Da Peter Bartram i marts blev fyret som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, blev det lagt til grund, at der var uenighed om strategien. 

Men nye oplysninger viser, at ejerfondene - Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden - havde givet grønt lys til selvsamme strategi flere måneder før.

En mailkorrespondance i slutningen af 2023 udvekslet mellem netop de to ejerfondes formænd, Jørgen Ejbøl - der i sidste uge trak sig fra Jyllands-Postens Fond - og Politiken-Fondens Lars Munch, viser, at der blev givet thumbs up til strategiændringerne juleaftensdag. 

Herefter fulgte en intern orientering af planerne i JP/Politikens Hus fra topchef Stig Kirk Ørskov og en offentliggørelse af strategien den 10. januar.

Forløbet op til

Et par måneder senere blev formanden den 15. marts 2024 så bedt om at gå af med den sparsomme forklaring ”uenighed om strategien” med de to ejerfonde. For at forstå sagen ridser vi herunder forløbet op.

Forud for de strategiske ændringer i januar gik mere end et halvt års arbejde for at forme en skitse til at samle flere af de interne kræfter i koncernen.

I november lå strategien så godt som klar, og på et bestyrelsesmøde den 30. november stod det klart, at der var opbakning fra koncernbestyrelsen og direktionen.

På daværende tidspunkt indebar strategien også en samling af den kommercielle reference under koncerndirektøren frem for at være forankret til de tre avisers ansvarshavende chefredaktører som hidtil.

På et møde i Aarhus nogle uger senere, den 22. december, med de to ejerfondes formandskaber blev det gjort klart, at de var imod at flytte de kommercielle referencer ind under koncerndirektør Dorthe Bjerregaard-Knudsen. 

De ansvarshavende chefredaktører for aviserne i koncernen havde forinden henvendt sig til fondsformændene og givet udtryk for deres bekymring over ønsket om at centralisere det kommercielle ansvar.

Under mødet i Aarhus bliver det accepteret af bestyrelsen og direktionen for koncernen at fjerne det element fra strategien og fastholde de respektive avisers kommercielle chefer og direktører med reference til de ansv. chefredaktører.

Den udlægning er blevet genfortalt af flere kilder, MediaWatch har været i dialog med og bliver understøttet af en række mails mellem Peter Bartram og Jørgen Ejbøl med bl.a. Lars Munch som cc., som MediaWatch har både set og fået læst op fra af flere kilder.

”Opfylder vores ønsker”

I en mail fra 22. december samler Peter Bartram op på mødet og opsummerer en række af de hovedpointer i den nye strategi, som parterne er blevet enige om i Aarhus. 

I mailen udspecificeres det bl.a., at det er en central del af strategien at opbygge styrke inden for data, tech og AI, idet de tre mediers tilsvarende ressourcer bliver lagt sammen. Og at det sker på en måde, hvor den redaktionelle uafhængighed ”er uantastet”. 

Derudover står der, at den kommercielle reference ikke vil blive flyttet fra de ansv. chefredaktører. Jørgen Ejbøl beder herefter om at få det forklaret i kortere træk.

Ordlyden i svaret fra Peter Bartram er, som MediaWatch har fået den refereret:

”Kære Lars og Jørgen. På opfordring af Jørgen, der ikke fandt min første e-mail tydelig og lidt lang (jeg har ellers gjort mig umage) kommer her en forkortet version. Punkt 1. Avisernes digitale tech/AI-elementer lægges sammen. Punkt 2. De kommercielle direktører får uændret placering og reference til ansvarshavende chefredaktører.”

I en kortfattet mail fra Jørgen Ejbøl den 24. december bliver der givet grønt lys til den præsenterede strategi.

”Kære Peter, tak for din mail. Så har vi forstået lektien, som opfylder vores ønsker. Tak.”

Mailen er som nævnt sendt af Jørgen Ejbøl, men når der refereres til ”vores ønsker” er det med henvisning til de to ejerfonde. Lars Munch er også cc’et på den pågældende mail, ligesom enkelte andre i mediekoncernens top.

Herefter slutter korrespondancen ifølge MediaWatchs oplysninger, hvorefter adm. direktør Stig Ørskov offentliggør strategiændringerne internt i JP/Politikens Hus kort efter nytår.

Forelagt oplysningerne bekræfter Peter Bartram udvekslingen, og at han juleaftensdag fik mailen, han opfattede som grønt lys til strategiplanen.

”Forløbet og budskabet kan jeg godt bekræfte.”

Giver ejerfondene efterfølgende over for dig udtryk for, at de er uenige i strategien?

”Nej, det gør de ikke.” 

Udskiftningen

I en allerede omtalt mail fra Jørgen Ejbøl med Lars Munch som medunderskriver bliver Peter Bartram så bedt om at gå af den 11. marts.

I mailen skriver Jørgen Ejbøl, at Peter Bartram ”kører en kurs, der er lodret modsat ejerens ønsker”, hvilket henviser til den nye strategi for koncernen, der blev præsenteret i januar 2024. Lars Munch var på cc i den pågældende mail.

Retten til at udpege og afskedige koncernformanden i disse år ligger hos Jyllands-Postens Fond, men Lars Munch har efterfølgende fortalt, at han bakkede op om beslutningen. Den 14. marts blev den øvrige del af Politiken-Fonden orienteret.

Til offentligheden blev afskedigelsen kommunikeret fælles i en pressemeddelelse 15. marts fra de to ejerfonde med den kortfattede forklaring om, at der var ”uenighed om strategien”.

Det skabte forvirring hos flere i både direktionen og koncernbestyrelsen, eftersom strategien for længst var blevet godkendt og offentliggjort i januar, har flere kilder oplyst til MediaWatch.

Derudover var Peter Bartram få uger forinden officielt kørt i stilling som arvtager til formandsposten i Jyllands-Postens Fond, når Jørgen Ejbøl på et tidspunkt skulle forlade stillingen. Det kom frem i et referat fra et bestyrelsesmøde den 26. februar i fonden, hvor der var samlet enighed om dén beslutning blandt fondens bestyrelsesmedlemmer.

Ingen plan om samling af kommercielle enheder

Flere nuancer blev føjet til billedet af forløbet, da både Lars Munch og Jørgen Ejbøl i interviews med flere medier, herunder MediaWatch, efter udskiftningen på formandsposten begrunder beslutningen med, at ejerfondene ville undgå en planlagt samling af de kommercielle enheder i koncernen. Bl.a. udtalte Lars Munch i et interview 19. april:

”Uenigheden gik på balancen mellem centraliseringen og decentraliseringen af forskellige funktioner. JP/Politikens Hus er grundlagt på en stor del af decentralt ansvar hos medierne. Vores medier har helt tilbage fra grundlæggelsen af det nuværende JP/Politikens Hus ikke kun haft egne redaktioner, men også haft egne salgsafdelinger for abonnement og annoncer,” sagde Lars Munch dengang til MediaWatch. 

Han henviste til de tre dagblade Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken, der udgør kerneforretningen i mediekoncernen, som blev etableret i slutningen af 2002.

”Det, mener vi, har gavnet publicismen og forskelligheden mellem medierne bedst. Lige præcis her har uenigheden ligget, hvor selskabets ledelse mente, at de kommercielle aktiviteter – altså annoncesalg og bladsalg – med fordel kunne lægges sammen. Det mente de to ejerfonde ikke.”

Men ligesom det af udvekslingen mellem Peter Bartram og Jørgen Ejbøl blev gjort klart under strategiarbejdet, at dén manøvre var blevet taget af bordet, så blev det også understreget i forbindelse med præsentationen af strategien i januar. 

Da MediaWatch ved en fejl havde berettet, at de kommercielle afdelinger blev samlet i en artikel, blev netop den udlægning eksplicit rettet kort efter, da fejlen blev påpeget.

Forklaringen på afskedigelsen af Peter Bartram fra Politiken-Fonden, der delte denne i sin redegørelse til Erhvervsstyrelsen, bakker op om, at der blev ændret i de oprindelige planer om at samle den kommercielle reference under driftsdirektøren i JP/Politikens Hus. 

Ifølge fondens forklaring var det problematiske, der var med til at samle opbakning til Peter Bartrams fyring, at den opdaterede strategi ”ikke blev kommunikeret klart, og der opstod derfor stor usikkerhed blandt særligt de redaktionelle ledelser om koncernens fremtidige strategi, organisering og retning.” 

”Selvom forslaget om at trække ændringen af de kommercielle direktørers reference tilbage, var der stadig usikkerhed om, hvordan strategien ville blive implementeret. Vi var egentlig enige i strategien – med undtagelse af det punkt,” uddyber Finn Junge-Jensen over for MediaWatch med henvisning til forslaget om at samle koncernens kommercielle kræfter. 

Finn Junge-Jensen er formand for Politiken-Fonden, indtil Lars Munch i juni vender tilbage til dén rolle.

Hvordan korrespondancen henover julen 2023 om de aftalte ændringer for strategien hænger sammen med, at Lars Munch efterfølgende begrunder behovet for at skifte ud på formandsposten med, at der var uenighed om centraliseringen af de kommercielle aktiviteter, kan Finn Junge-Jensen ikke svare på. 

MediaWatch har forsøgt at få spørgsmålet besvaret af Lars Munch, som dog henviser til Politiken-Fondens redegørelse til Erhvervsstyrelsen som forklaring. Jørgen Ejbøl ønsker ikke at udtale sig. Han tilføjer ikke yderligere.

Ny formand med samme strategi

Til billedet hører også valget af ny formand for koncernen i skikkelse af Raoul Grünthal. Han er kendt fortaler for samling af kræfterne og er af tidligere Schibsted-kollega Siv Tveitnes bl.a. blevet rost for hans støtte til ideen om at pulje kræfter på tværs af den norske koncern.

”Raoul har været en stor fortaler for samarbejde i koncernen og idéen om, at hver for sig har de enkelte redaktioner og virksomheder under Schibsted været for små til at håndtere den hårde konkurrence på markedet. Derfor må man sammen opbygge en fælles styrke ved at arbejde sammen på tværs,” sagde hun i marts til MediaWatch, da Raoul Grünthal var midlertidigt i stolen som formand.

Ifølge MediaWatchs oplysninger bakkede han fuldt op om strategien, der blev præsenteret for JP/Politikens Hus og dermed også den linje, som Peter Bartram blev fyret for at føre ifølge ejerfondenes udlægning.

I sit tiltrædelsesinterview med MediaWatch, understregede Raoul Grünthal også, at der ikke er ændringer i strategien, som blev præsenteret i januar. Her fortalte han, at der i december blev fundet en ”god vej frem”, da der var fælles syn på strategien, men diskussion omkring organiseringen. Også her blev der fundet en løsning, ”som alle synes er okay”, lød det.

Skal noget ændres i den nuværende strategi i forbindelse med, at du bliver formand?

”Nej. Den vigtige meddelelse fra mig er nu, at organisationen kan føle sig tryg i, at vi implementerer strategien,” sagde Raoul Grünthal fredag.

Men der er ikke længere samme bekymring for centralisering fra Politiken-Fondens side, fortæller Finn Junge-Jensen.

”Jeg har skrevet med ham og har indtryk af, vi er meget enige om, at der på visse områder er meget gode argumenter for at centralisere indsatsen. Du kan fx ikke opbygge stærke nok kompetencer inden for udvikling af AI på de enkelte medier. Men det kommercielle arbejde handler også om at have meget tæt kontakt til læserne. Derfor er chefredaktørerne også udpeget ud fra forudsætningen, at der er et samlet redaktionelt og kommercielt ansvar hos dem. Min oplevelse er, at Raoul er fuldstændig på linje med det,” siger formanden.

”Jeg har fuldt tillid til, at Raoul kan finde den måde at implementere strategien, som også vil gøre chefredaktørerne glade.”

Mere tillid end du ville have haft til Peter Bartram, nu hvor der ser ud til at være samme strategi, der implementeres?

”Jeg tror, vi alle er blevet klogere i løbet af det her forløb. Netop Raouls ønske om også at få en klarere og mere gennemsigtig governance, forventer jeg også, vil hjælpe i fremtiden.”

Ligeledes lyder det i en mail fra fratrædende koncernformand Lars Munch, at uenighederne om den omdiskuterede strategi nu er væk.

”Der har efter min tiltrædelse som formand for JP/Politikens Hus været drøftelser mellem formandskabet og den øverste ledelse i Huset på tværs af direktion, kommercielle og redaktionelle områder. Jeg er glad for, at vi i fællesskab har fået løst de uenigheder, der var om strategi, organisering og retning, og nu kan se fremad. Vi står derfor også i helt en anden og bedre situation nu, end selskabet befandt sig i i marts,” skriver han dog uden at ville besvare de øvrige spørgsmål rejst af MediaWatch.

Peter Bartram: Vi var for besværlige

Den umiddelbare vurdering fra Peter Bartram er, at han heller ikke kan se de store udsving i strategien, han var med til at få syet sammen, til den der nu ser ud til at være opbakning til og både er og bliver gennemført for JP/Politikens Hus.

”Jeg kan ikke se, der er noget, der er lavet om. Det er selvfølgelig set udefra, så det er med forbehold for nogle ændringer på de indre linjer,” siger Peter Bartram.

Hvorfor tror du selv, du er blevet fyret, hvis ikke der har været ønske om at ændre strategien?

”Mit klare indtryk er, at det har haft betydning, at jeg argumenterede for at holde fast i den aftalte governance, og i de beslutninger vi sammen med ejerfondene havde indgået. At jeg ikke ville ændre rammer og vilkår på ugentlig basis, men overlade driften til direktionen og underlagte enheder,” siger Peter Bartram.

Hans opfattelse er, at han og Michael Holm, der blev bedt om at forlade Jyllands-Postens Fond i april, begge var ”for besværlige” for fondsformand Jørgen Ejbøl, der ifølge Peter Bartrams udlægning ønskede en mere direkte involvering i den daglige ledelse. Og at det i sidste ende er derfor, de blev fyret og bedt om at gå.

Erhvervsstyrelsen er som nævnt gået ind i sagen og har bedt om redegørelser fra de to ejerfonde for en række forhold. 

Jyllands-Postens Fond skal bl.a. redegøre for både Peter Bartrams og Michael Holms exit fra fonden, eftersom det kun er Erhvervsstyrelsen, der har ret til at hælde bestyrelsesmedlemmer i fondene ud, hvis ikke det er på en generalforsamling. 

Ydermere skal der redegøres for ledelsesforhold i fonden samt vederlag, som medlemmerne modtager. Den redegørelse skal ligge hos Erhvervsstyrelsen senest i dag, fredag.

Jørgen Ejbøl har som nævnt ikke haft lyst til at udtale sig.