Medieklummen: Medieudviklingen har gjort det meningsløst at give særlig støtte til papirmedier

Det er en uting med støtte til bestemte medier. Det burde være sådan, at Folketinget beskriver hvilken type medier, man vil støtte, og så overlader udbuddet til markedet, mener skribent Uffe Gardel.

AF UFFE GARDEL, FREELANCE JOURNALIST

Klumme.

Det har skabt en vis opstandelse, at Berlingske-koncernen har fået supplementsstøtte til avisen Berlingske, koncernens sidste dagblad.

Supplementsordningen er jo en ordning, der reelt står ”Information” og ”Kristeligt Dagblad” på; to små, men landsdækkende aviser, som man politisk mener er en vigtig del af landets mediemangfoldighed. Også der Nordschleswiger får supplementsstøtte som mindretalsavis, og Arbejderen fik, dengang den stadig udkom på papir.

Alligevel virker navnlig Venstres reaktion voldsom.

”De har fået nogle penge, som vi fra politisk side havde regnet med skulle gå til nogen andre,” sagde partiets kulturordfører, Jan E. Jørgensen, til MediaWatch.

”Berlingske har åbenbart fundet et smuthul, for supplementsordningen er jo ikke tiltænkt den avis.”

Ikke hvad der står i loven

Men det er jo ikke, hvad der står i loven. For man må slet ikke lave en lov, som støtter bestemte virksomheder. Det ville formentlig være grundlovsstridigt, og det ville stensikkert stride mod EU’s konkurrenceregler. Derfor har man i stedet søgt at skrive nogle generelt formulerede krav, der ville udelukke større dagblade.

Men Berlingske er ikke længere et større dagblad.

Supplementsordningen blev født i 2006, da man ændrede den hidtidige ordning med støtte via Post Danmark – som det hed dengang – til en statslig distributionsstøtte. For at holde hånden under aviser med små oplag spredt ud over hele landet skrev man en supplementsordning ind i loven. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) forklarede, at man ville ”fremme den størst mulige mangfoldighed i udbuddet af dagblade.”

Kriterierne var enkle, men skrappe: et oplag under 50.000 og en redaktionel andel på mindst 75 pct.

I 2013 omlagde man distributionsstøtten til en mediestøtte og udvidede supplementsordningen med støtte til selvstændigt ejede netmedier.

For papiraviserne blev oplagsloftet sænket til 40.000. I Folketinget var politikerne alt for diskrete til at spørge hvorfor, men datidens oplagstal viser, at Ekstra Bladet og B.T. så småt var ved at nærme sig de 50.000 oppefra.

Og nu er Berlingske altså faldet ned gennem loftet. Det havde næppe nogen forestillet sig i 2013.

En uting

Grundlæggende er det en uting med støtte rettet mod bestemte medier; arbejdsdelingen bør være, at Folketinget beskriver hvilken type medier, man vil støtte, og derefter overlader udbuddet til markedet.

Samtidig har medieudviklingen gjort det meningsløst at give særlig støtte til papirmedier; de er jo i sig selv hverken mere demokratiske eller mangfoldige end netmedier. Man er da også gået i gang med en nedtrapning af støtten.

Men det vil politikerne ikke nøjes med: Den socialdemokratiske ordfører, Mogens Jensen, vil ændre reglerne, så ”store mediespillere” ikke kan få supplementsstøtte.

Her ligger løsningen lige for: Man kan indføre samme regel som for supplementsstøtten til netmedier, nemlig at mediet ikke må have samme ejer som et andet medie.

Men er det virkelig det, man vil? Mener man alvorligt, at et medies bidrag til mediemangfoldigheden afhænger af ejerskabet? Som et aldeles hypotetisk, men konkret eksempel: Ville Information bidrage mindre til mangfoldigheden, hvis en større mediekoncern overtog avisen for at redde den? Ville man virkelig i sådan en situation foretrække, at avisen lukkede?

Det skulle Mogens Jensen og hans kolleger måske bruge lidt af sommerferien på at overveje.

MediaWatch har forelagt klummen for både Venstres Jan E. Jørgensen og Socialdemokratiets Mogens Jensen. Deres kommentar til Uffe Gardels indlæg følger herunder.

Kommentar til klummen fra Jan E. Jørgensen (V)

MediaWatch har forelagt klummen for både Venstres Jan E. Jørgensen og Socialdemokratiets Mogens Jensen.

Jan E. Jørgensen skriver:

”Når supplementsordningen hedder supplementsordningen, så skyldes det, at det er en ordning, som er et supplement til den almindelige ordning, hvor Berlingske hidtil har hentet sin mediestøtte. Det kan ikke overraske nogen – og direktøren for det hele på Berlingske – Anders Krab-Johansen – har da også tilkendegivet, at ansøgningen om midler fra supplementsordningen er en form for provokation fra bladhusets side.

Danske aviser er i en omskiftelig periode, hvor det trykte oplag falder, mens det digitale oplag heldigvis stiger hos mange. Her har vi fra politisk side endnu ikke fundet en model for tildeling af mediestøtte, der helt passer til den nye virkelighed.

Supplementsordningen har aldrig været tiltænkt de store aviser – og Berlingske er heldigvis stadig en stor avis – dog nu fortrinsvis i digitalt format. Det ved Uffe Gardel godt, og derfor virker hans kritik af Venstre meget formalistisk.”

Kommentar til klummen fra Mogens Jensen (S)

MediaWatch har forelagt klummen for både Venstres Jan E. Jørgensen og Socialdemokratiets Mogens Jensen.

Mogens Jensen siger til MediaWatch:

”Jeg fastholder, at supplementsordning blev lavet for at sikre et mere mangfoldigt medielandskab i Danmark, hvor også de små landsdækkende dagblade kunne overleve og give en pluralisme og mangfoldighed. Det mener jeg stadig er en målsætning med den danske mediestøtte, så vi ikke kun har store mediekoncerner, der sætter sig på hele medieudbuddet,” siger Mogens Jensen til Uffe Gardels kommentar.

”Det er rigtigt, jeg har sagt, at jeg er indstillet på at ændre kriterierne, så et stort mediehus som Berlingske Media ikke kunne få støtte fra supplementspuljen. Det er vi også ved at se på. Men jeg har ikke foreslået, at der skal laves regler for, hvilke mediehuse der må eje hvad. Det rigtige vil være at sige, at de 40.000 (der er den aktuelle grænse, en avis skal under målt på printoplag for at kunne få støtte fra supplementsordningen, red.) i dag skulle omfatte både print- og digitalt abonnementer.”

”Vi er ved at se på det som sagt. Men det er også klart, at der nu er ved at blive nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan fremtidens mediestøtte skal se ud, og det kan være, de foreslår nogle helt andre redskaber for at sikre mangfoldighed og pluralisme.”

”Det er dog sikkert, vi i Socialdemokratiet er stålsatte på at fastholde vores tilgang til mediestøtten - at den skal understøtte mangfoldighed og pluralisme.”