JP-medarbejdere vil have det "forvoksede cheflag" barberet i sparerunde

De redaktionelle medarbejdere står til at betale en for høj pris i sparerunden på Jyllands-Posten sammenlignet med cheferne på avisen. Tillidsrepræsentant er enig med medarbejdere.
Ledelsen har spillet ud med en plan om at nedlægge op til 38 stillinger på Jyllands-Posten for at skære op til otte pct. af omkostningerne på avisen. | Foto: Joachim Ladefoged
Ledelsen har spillet ud med en plan om at nedlægge op til 38 stillinger på Jyllands-Posten for at skære op til otte pct. af omkostningerne på avisen. | Foto: Joachim Ladefoged

Jyllands-Postens ledelse bør sænke antallet af fyringer af journalister og i stedet skære mere i det ”forvoksede cheflag”, end det for nuværende er planen i den igangværende sparerunde. Det skriver de redaktionelt ansatte på Jyllands-Posten i en udtalelse til ledelse ifølge Journalisten.

Avisens fællestillidsrepræsentant Michael Stenvei erklærer sig over for fagbladet enig i, at der har manglet fleksibilitet fra ledelsen i forhandlingerne om besparelserne, som - ifølge ham - kun står til at ramme de redaktionelt ansatte, mens ledelsen har været tilbageholdende i forhold til at reducere i cheflaget.

Ifølge Michael Stenvei er fem redaktionelt ansatte fratrådt frivilligt indtil videre.

MediaWatch forsøger at få en kommentar fra fællestillidsrepræsentant Michael Stenvei.

Den journalistiske gruppe mødes igen mandag formiddag med deres repræsentanter for at høre nyt om forhandlingerne med avisledelsen.

Jyllands-Posten skal skære 7-8 pct. af sine omkostninger som følge af nedgang i særligt printomsætning, som ikke bliver opvejet tilstrækkeligt af digital vækst. Avisledelsen har spillet ud med en plan om at nedlægge op til 37 stillinger - herunder 25 redaktionelle og 10-12 i sekretariatet.

Spareplanen blev meldt ud tidligere i september og kommer under et år efter den seneste nedskæringsrunde på avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også