Ekstra Bladet henter redaktør fra Her og Nu

Det er et kendt ansigt, der vender tilbage til Rådhuspladsen, og som fremover vil have ansvaret for betalt indhold.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ekstra Bladet har fundet en ny redaktør for betalt indhold i form af 42-årige Maria Lützen, der tiltræder stillingen d. 1. oktober.

Det skriver Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix mandag i en mail til samtlige medarbejdere.

Maria Lützen kommer fra en stilling som chefredaktør på Her og Nu og har derudover tidligere arbejdet på Ekstra Bladet som souschef på underholdningsredaktionen.

”Maria får en nøglerolle i at fortsætte den positive udvikling i EB+, hvor vi skal have udviklet endnu flere stærke indholdskoncepter, ligesom hun også skal være med til at styrke den samlede betalte produktoplevelse på tværs af EB+ og printavisen,” skriver Knud Brix om skiftet.

Hovedpersonen bor i København med sin mand og sine to børn på 5 og 7. Foruden det nuværende job ved Her og Nu har hun bl.a. arbejdet ved Jyllands-Posten, MetroXpress og CBS News.

”Efter knap seks fantastiske år i Egmont på Her og Nu begynder jeg 1. oktober på Ekstra Bladet som redaktør for betalt indhold. Det glæder jeg mig meget til og ser frem til gensyn med tidligere kolleger og møde med nye,” skriver Maria Lützen på sin LinkedIn.

Facebook indgår forlig efter dataskandale

Erhvervsmedie øgede salget med ti procent

DR Fyn henter ny chef

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også