Kristeligt Dagblad markerer ledelsesskift

Erik Bjerager meddelte i januar sin afgang som redaktionel og forretningsmæssig spydspids på Kristeligt Dagblad. I dag markerer mediet overgangen til ny ledelse med reception.
Foto: Kristeligt Dagblad
Foto: Kristeligt Dagblad

Erik Bjerager lægger i dag ved en reception tøjlerne på Kristeligt Dagblad fra sig efter 28 år, så de i morgen på Store Bededag kan blive samlet op af mediehusets nye ledelse. Det fremgår af en meddelelse fra Kristeligt Dagblad.

Ny ansvarshavende chefredaktør bliver redaktionschef Jeppe Duvå, 61, mens kommerciel direktør Hans-Christian Kock, 45, er udpeget som ny administrerende direktør. Samtidig er redaktør for Liv&Sjæl-redaktionen, Karin Dahl Hansen, 49, udpeget som chefredaktør i en nyoprettet stilling. Erik Bjerager meldte sin afgang i slutningen af januar.

Erik Bjerager blev sat i spidsen for Kristeligt Dagblad, da mediehuset var konkurstruet. Han har siden ledet selskabet på ret køl.

I 2021 voksede omsætningen med knap fem pct. fra 147 mio. kr. i 2020 til 155 mio. kr. Det samlede resultatet nåede historiske højder med et overskud efter skat på 29,7 mio. kr. mod 15 mio. kr. i 2020. Det var hjulpet på vej af to udlodninger fra henholdsvist Ritzau, som frasolgte Ritzau Finans og Danske Mediers Arbejdsgiverforenings nedlagte strejkekasse samt kapitalindtægter.

Formelt set sker overdragelsen af ledelelsesansvaret først 31. maj, men Erik Bjerager tager på ferie inden da. Han vil fortsat være tilknyttet mediet som skribent og rådgiver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også