Omkring 30 medarbejdere er stoppet på Ekstra Bladet siden ledelsesskift

Siden Henrik Qvortrup overtog den overordnede ledelse af Ekstra Bladet i foråret 2021 er den ene redaktør, chef og redaktionelle medarbejder efter den anden skiftet til en ny arbejdsplads ifølge en gennemgang af forløbet, som Politiken har foretaget.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Der er store udfordringer med tilliden til den nye linje på Ekstra Bladet, der er lagt, siden ansv. chefredaktør Henrik Qvortrup i foråret 2021 afløste Poul Madsen på posten. Det skriver Politiken, der har talt med en lang række nuværende og tidligere unavngivne medarbejdere på avisen, hvor mange af kritikpunkterne bekræftes af tillidsrepræsentant Jimmi Willemoes Jensen.

Ifølge avisen viser en undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed, som blev foretaget i september, at under halvdelen af medarbejderne har tillid til ledelsens måde at lede forretningen på, hvilket også afspejler sig i, at omkring 30 redaktionelle medarbejdere, herunder 11 chefer og redaktører ifølge Politikens opgørelse, har forladt Ekstra Bladet det seneste år, hvor avisen har omkring 94 fuldtidsansatte plus en række freelancere.

Flere af dem begrunder problemerne med en kombination af manglende opbakning til den strategi, Henrik Qvortrup har lagt, samt længere tids mangel på ledelse og forvirring.

Henrik Qvortrup afviser kritikken over for Politiken:

"Jeg deler ikke oplevelsen af, at journalisterne på Ekstra Bladet føler, at de arbejder et dårligt sted, at der er en dårlig stemning, at der er en dårlig ledelse, at vi laver en dårlig avis, eller at vi har en forkert strategi," siger han.

Som MediaWatch tidligere har beskrevet, er posen blevet rystet godt og grundigt op i toppen af avisens ledelse, siden udskiftningen på ansv. chefredaktør-posten i maj. Samme dag stoppede Kristoffer Eriksen som chefredaktør til fordel for en stilling som journalistisk chefredaktør på Frihedsbrevet.

Siden har også adm. redaktør Ole Sloth forladt avisen, der 1. juli fik ny ansv. chefredaktør i Henrik Qvortrup, der efterfølgende har fået ansat Knud Brix som journalistisk chefredaktør. I slutningen af 2021 forlod også chefredaktør Pernille Holbøll avisen efter planerne om strategiskiftet blev annonceret.

Ekstra Bladet vil gøre op med "famlende" strategi og relancerer betalt indhold 

Pernille Holbøll forlader Ekstra Bladet efter strategiskifte: "Timingen er rigtig"

Qvortrup: Ny strategi "kører ufortrødent videre" efter chefredaktørs fratrædelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også