MediaWatch

Knud Brix bliver ny journalistisk chefredaktør på Ekstra Bladet

Genstart-værten fra DR slutter sig til ledelsen på Ekstra Bladet, hvor han bliver ny journalistisk chefredaktør.

Vært for DR's nyhedspodcast Genstart bliver chefredaktør på Ekstra Bladet. | Foto: Ivan Riordan Boll/Politiken/Ritzau Scanpix

Fra senest 1. december bliver Ekstra Bladets chefredaktion et medlem rigere med tilføjelsen af DR's Knud Brix. Det oplyser JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Knud Brix kommer fra en stilling som vært på DR's populære nyhedspodcast Genstart. Tidligere har han været på både Jyllands-Posten, TV 2 og Radio24syv. Også Ekstra Bladet har tidligere været blandt hans arbejdsgivere.

Knud Brix får til opgave at udbygge Ekstra Bladets position inden for "magtkritisk og afslørende journalistik på skrift, lyd og billede", lyder det i meddelelsen.

”Det er intet mindre end et scoop. Jeg kender Knud som en fantastisk journalist, som en sprudlende ildsjæl og som et både begavet og musisk menneske. Det er vanskeligt at forestille sig nogen bedre journalistisk chefredaktør til Ekstra Bladet – og til at understøtte vores ambitioner om at udbygge positionen som Danmarks stærkeste tabloidmedie," siger Henrik Qvortrup i meddelelsen.

Herefter udgøres Ekstra Bladets chefredaktion af ansv. chefredaktør Henrik Qvortrup, journalistisk chefredaktør Knud Brix samt ledende chefredaktør Pernille Holbøll, som er på barsel.

"For mig er det en drømmestilling. Jeg anser Ekstra Bladet for Danmarks absolut vigtigste avis og ser frem til at sætte mit præg på den. I min optik skal Ekstra Bladet fortsat være garant for magtkritik og klassisk tabloid – og ubestikkelig – journalistik. Jeg blev selv rundet af “bladet” som grøn bladsmører, og som journalistisk chefredaktør bliver min rolle – med en lidt slidt kliché – at være spillende træner og sammen med den øvrige chefredaktion at skabe et redaktionelt miljø, som kan bibeholde og tiltrække de skarpeste penne og interviewere," udtaler Knud Brix.

Hvilken betydning, det har for den hidtidige fordeling af ansvarsområderne i chefredaktionen, fremgår ikke.

Mere fra MediaWatch

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

B.T. fyrer 11 medarbejdere

Som led i B.T.’s nedlægning af storbyredaktionerne og printavisen blev 14 redaktionelle medarbejdere varslet en afskedigelse. Tre af dem er nu omplaceret, fortæller ansv. chefredaktør Pernille Holbøll.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs