Guardian-topchef træder tilbage efter et år på posten

Efter 15 måneder på posten stopper Annette Thomas som adm. direktør for Guardian Media Group.
Foto: Raphael Satter/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Raphael Satter/AP/Ritzau Scanpix

Det britiske mediehus Guardian Media Group skifter igen ud på den øverste skammel i koncernen, efter det i dag er meddelt, at adm. direktør Annette Thomas forlader mediehuset ved udgangen af juni. Det skriver Guardian selv.

Det sker, 15 måneder efter Annette Thomas overtog ledelsen af selskabet, der udgiver bl.a. Guardian samt Observer.

Finans- og driftsdirektør Keith Underwood træder ind som konstitueret på posten, indtil en afløser er fundet.

"På vegne af GMG-bestyrelsen vil jeg gerne takke Annette for den vitale rolle, hun har spillet. I et år med lockdown har Annette fornyet og forbedret vores strategi i samarbejde med chefredaktøren, en proces, bestyrelsen fuldt ud har støttet," udtaler formand for Guardian Media Group, Neil Berkett, der ikke lægger skjul på, at det var topchefen selv, der har valgt at takke af.

"GMG-bestyrelsen er enormt taknemmelig over for Annette for hendes betydelige præstationer og for hendes konsekvente engagement i hendes principper og virksomhedens værdier. Vi er skuffede over, at hun har valgt at forlade, men vi ønsker hende held og lykke for fremtiden," udtaler han i meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også