Børsen bygger om i avisen

Erhvervsavisen flytter opinionsstoffet og rykker artikler og nyheder frem i avisens førersæde.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Børsen bygger om i indholdssiderne og rykker leder- og opinionsstof om bagerst i bussen, mens nyheder og artikler overtager de allerførste sider i avisen, hvor holdninger ellers hidtil har været placeret. Det oplyser adm. direktør og ansv. chefredaktør Bjarne Corydon i dagens avis.

Samtidig opprioriterer Børsen det traditionelle stof, som fremover vil "behandles grundigere og længere end sædvanligt", fordi bl.a. meninger i dagens mediebillede ytres oftere og højere end tidligere, lyder det.

"Vi tilføjer noget ekstra, fordi vi synes, at mediebilledet mangler perspektiv(...) Derfor har vi valgt at udvide vores dækning med en ny form for artikler, der går mere i dybden med fakta om emner, som er særligt vigtige at forstå til bunds," skriver Bjarne Corydon og uddyber, at det ud over erhvervslivet, er emnerne politik og økonomi, der vil gåes i dybden med.

Børsen når 65.000 abonnenter i hårdt år for annoncer og events

Børsen lancerer ny klimasatsning sponsoreret af Danske Bank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også