Berlingske lægger fremover rejser, boliger og biler i annoncetillæg

Indhold om motorstof og rejser får fremover kommercielt fortegn i Berlingske, der ligesom ejendomsstoffet bliver pillet ud af avisen og placeret i annoncetillæg.
Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Hougaard/Ritzau Scanpix

Berlingske har valgt at sende sit indhold om biler og rejser samme vej som ejendomsstoffet – ud i annoncetillæg – således at det ikke længere er avisens redaktioner, der producerer indholdet. Det skriver Journalisten.

Fremover bliver det derfor eksterne bureauer, der står for indholdet, der får rent kommercielt fortegn og bringes i tillæg til avisen. Ansv. chefredaktør Tom Jensen kalder beslutningen en klar redaktionel prioritering, efter indholdet hidtil har ligget som en del af avisens AOK-redaktion.

"Vi har også gjort det, fordi det er tre stofområder, som i mange år har været stærke på printannoncer. Vi synes så, at snittet er renere, hvis vi deklarerer det klart som et annoncetillæg," siger Tom Jensen til Journalisten.

Allerede siden årsskiftet har Berlingskes ejendomssektion været omlagt til et kommercielt annoncetillæg, som medie- og layoutbureauet Wunderkind producerer for avisen. Tillægget har dog været sat på pause under coronakrisen. Hvilket bureauer, der skal producere annoncetillæggene om biler og rejser, bliver ikke oplyst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også