DSB fjerner annonce fra Dansk Folkeparti

Efter en klage har DSB valgt at fjerne en annonce for Dansk Folkeparti i togselskabets gratismagasin Ud & Se.
Morten Messeschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti, kritiserer DSB's beslutning om at fjerne annoncen med ordene "Nej til islam". | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Messeschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti, kritiserer DSB's beslutning om at fjerne annoncen med ordene "Nej til islam". | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I DSB's seneste udgave af magasinet Ud & Se har en annonce for Dansk Folkeparti med ordene "Nej til islam" fået en togkunde til at klage til selskabet, og klagen har fået statsbanerne til at fjerne annoncen fra magasinet, skriver Ekstra Bladet.

DSB's beslutning møder kritik fra Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, der over for Ekstra Bladet kalder den "fuldstændig forrykt", mens DSB selv forsvarer beslutningen om at fjerne annoncen.

"Vi vurderer ikke politiske reklamer som værende anstødelige i sig selv, men efter konkret vurdering er jeg nået til den konklusion, at den omtalte annonce i juli-august nummerets kryds og tværs alt i alt ikke lever op til DSB’s reklamekodeks. Det har jeg i dag meddelt det bureau, der producerer magasinet," siger Niels-Otto Fisker, kommunikationsdirektør hos DSB, til Ekstra Bladet.

Ud & Se produceres for DSB af Piccolo Media Group.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også