Postnord hæver priserne for avisuddeling fra nytår

Medieselskaber skal have flere penge op af lommen i det nyt år, hvis de vil have Postnord til at omdele deres dagblade.
Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe
Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Når 2018 bliver til 2019, bliver det dyrere for danske udgivere at få Postnord til at levere dagblade til abonnenterne. Det skriver Danske Medier.

I byområderne stiger prisen med 1 kr. per avis, mere end 10 pct., så det fra årsskiftet vil koste 9 kr. at få Postnord til at smide en avis i en postkasse eller gennem en brevsprække. I landområderne er stigningen på 3 kr., så prisen kommer op på 19 kr. pr. dagblad.

For magasiners vedkommende vil prisen også stige i 2019 omend væsentlig mindre end for dagblade. Magasinernes omkostninger stiger ifølge Danske Medier med 10 øre.

Udgifter til distribution har på det seneste været omtalt som en stigende post i budget af bl.a. Information og Kristeligt Dagblad.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også