Århus Stiftstidende-journalist vinder Spadestikprisen

Morten Svith modtager prisen og 100.000 kr. for afsløringer af en række kritisable forhold i Aarhus Kommune.
Foto: Søren Bidstrup, Berlingske Media
Foto: Søren Bidstrup, Berlingske Media

Spadestikprisen går i år til Morten Svith, der er undersøgende journalist ved Århus Stiftstidende. Det skriver Danske Medier.

Prisen bliver uddelt af organisationen Et Spadestik Dybere, som eksisterer for at sætte fokus på produktionen af kritisk og undersøgende journalistik hos lokale og regionale medier. Med prisen følger 100.000 kr., der er sponsoreret af lokale- og regionale medier selv, og som Morten Svith skal dele med Århus Stiftstidende.

Han vinder prisen for sin afdækning af problematiske forhold i Aarhus Kommune. Morten Svith var ligeledes blandt de fire nominerede til Cavling-prisen for sit arbejde.

"Der er tale om et stykke undersøgende journalistik, lavet fra bunden, efter at han fik et tip fra en ansat i kommunen. Senere udviklede det sig til et hold af kilder, som var blevet fyret efter kritik af forholdene. Undersøgende journalistik er ikke nogen leg. Her er det mennesker, det handler om. Og på grund af Sviths arbejde har holdet af kilder fået oprejsning. Lige nu er tre eksterne undersøgelse i gang, og 22 personalesager undersøges," står der blandt andet i begrundelsen for prisen, skriver Danske Medier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også