MediaWatch

CNN-ejer løfter salget

Time Warner Inc. løftede både salget og resultatet i de første tre måneder af 2015.

Amerikanske Time Warner Inc. har netop offentliggjort sine nøgletal for første kvartal af 2015, og de viser en solid fremgang på de vigtigste poster.

Omsætningen er steget 5 pct. til 7,1 mia. dollar, det justerede driftsresultat vokser 12 pct. til 1,8 mia. dollar, mens resultatet pr. aktie - justeret - steg 23 pct. til 1,19 dollar.

Præstationen overgår analytikernes forventninger og er drevet af højere indtægter fra reklamer og selskabets kabel-tv-kanaler.

Time Warner Inc. ejer blandt andet kanalerne CNN og TBS, hvis indhold sælges til blandt andre Comcast.

Netop Comcast og Time Warner Inc. har indtil for få dage siden forhandlet om en fusion, men de amerikanske myndigheder stillede sig på bagbenene og fik sat en kæp i hjulet på grund af frygten for en svækket konkurrencesituation. Sidste år var det mediemogulen Rupert Murdoch og dennes selskab, 21st Century Fox, der bejlede til Timer Warner Inc, men endte med at trække sit bud tilbage.

Time Warner Inc. tilbagekøbte aktier for 1,1 mia. dollar i kvartalet eller 14 mio. aktier i alt.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs