Jobindex udfordrer Schibsted i Norge

Jobindex, i skikkelse af den internationale udgave Jobsafari, vil forsøge at fylde markant mere i Norge, hvor Schibsteds Finn.no sidder tungt på markedet.

Jobindex sidder solidt på markedet for jobannoncer herhjemme, og nu sætter portalen turbo på også at vokse sig stor i Norge, hvor søstersiden Jobbsafari.no lige nu er noget mere af en lilleput.

Overfor det norske netmedie E24 varsler vicedirektør og ansvarlig for Jobsafari, Henrik Christensen, hvad der betegnes som en storsatsning.

Den helt store konkurrent bliver portalen Finn.no, som Schibsted Media Group er hovedinvestor i. Finn har lige nu 460.000 ugentlige besøgende, mens Jobsafari ifølge Christensen har trafiktal på omkring 22.000-23.000 per uge.

Jobsafari lægger offensivt fra land ved at dumpe prisen for jobopslag til et rundt nul. Når annoncerne er gratis, så skal indtægterne i stedet komme fra rådgivning til at skrive annoncerne og øget eksponering af opslagene.

”Vi må gøre det både anderledes og bedre, hvis vi skal være i stand til at blive et alternativ til Finn. Filosofien er, at det ikke er selve annoncen, som har værdi, men den service og branding man får,” siger Henrik Christensen til E24.

Jobbsafari.no skal desuden udnytte den fordel, den kan drage fra sine portaler i andre lande. Det skal være med til at finde udenlandske kandidater til de norske jobs. Jobsafariportalerne findes i lokale udgaver i ni andre europæiske lande foruden i Norge og Jobindex’ danske side.

Jobindex peger på LinkedIn som største konkurrent

Jobindex lancerer ny jobbase

Jobindex nedjusterer

Danielsen: Derfor køber vi Computerworld

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også