Papirøen bliver til Experimentarium

Den Danske Presses Fællesindkøbs tidligere lagerområde på en særdeles attraktiv placering lige ud til Københavns havn bliver overtaget af Experimentarium.

Børn og barnlige sjæle kommer til at overtage, hvad der i årtier har været en institution i dansk presse.

Den såkaldte ”papirø” på Christiansholm ved Københavns havn, der har fungeret som Den Danske Presses Fællesindkøbs lager for avispapir, har fundet en ny lejer i form af Experimentarium, skriver Politiken. Papirlagerets kontrakt med By & Havn løb ellers til 2017, men lageret blev rømmet allerede i 2012.

Det har ikke været svært at finde lejere til området, der har Operaen som nabo til den ene side, mens Skuespilhuset og Nyhavn er naboer på den anden side af havnen.

”Det hele er stort set lejet ud på  nær to gamle haller. Men der forhandler vi med flere forskellige mulige lejere, så jeg forventer, at også det falder i hak meget snart,” siger byudvikler Klaus Kastbjerg, der har stået for udlejningen af lokalerne frem mod 2017, til Politiken.

Når lejekontrakterne udløber i 2017, så vil By & Havn samarbejde med Københavns Kommune, om hvad det 23.376 kvadratmeter store område efterfølgende skal bruges til.

Davidsen-Nielsen og Holmboe til papirbestyrelse

30 dansk dagblade går miljøvejen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også