MediaWatch

Politiken lukker Iphone-app

Politikens tre år gamle abonnements-app lukkede i al stilfærdighed i weekenden, hvor avisen samtidig lancerede et nyt Ibyen-univers på Politiken.dk. Avisen vil fremover satse på en browserbaseret løsning til smart phones.

Det er snart tre år siden, at dagbladet Politiken så småt gjorde op med begrebet gratis på nettet.

Første forsøg, som var en app til Apples smart phone Iphone, til 12 kr. om måneden, blev ingen succes, og i weekenden valgte Politiken så at lukke deres app.

"Iphone-app'en var vores første forsøg med betaling på nyheder, og det er en løsning, vi har været rigtig glade for. Men vi oplever, at der er nogle fordele ved den browserbaserede løsning, som passer bedre til vores behov," siger digital udviklingschef på Politiken, Anders Emil Møller.

Betalingsmur skubber app ud

Lukningen sker i forbindelse med, at adgangen til Politiken.dk i maj måned blev begrænset af en såkaldt betalingsmur, som sætter loft over antallet af artikler, brugerne kan læse gratis.

Politiken vil ikke lancere en ny app, siger Anders Emil Møller, men i stedet satse på at sælge deres indhold i en form, som brugerne kan tilgå via deres browser på tablets, smart phones og computeren derhjemme via Politiken.dk.

Fordelen ved at bruge browseren er, at det er mere åbent og nemmere at vedligeholde, forklarer Anders Emil Møller.

Nyt på Ibyen

I forbindelse med lukningen af app'en i weekenden lancerede Politiken også flere funktionaliteter til deres såkaldte Ibyen-univers.

"Ibyen-universet er noget, vi forventer os rigtig meget af," siger Anders Emil Møller.

Universet bygger på en database, hvor Politikens læsere kan søge artikler og andet indhold, som Politiken har skrevet om kulturlivet i København.

Søgemaskinen har været undervejs siden oktober sidste år, og den bygger på data fra en række samarbejdspartnere.

Politiken lancerer københavner-database 

Det nye er bl.a., at man nu kan bruge smart phonens GPS til at søge informationer og for eksempel anmeldelser af restauranter fra Politiken i det område, man befinder sig.

Genvej til annoncekroner

Søgemaskinen er Politikens genvej fra søgning til køb, og det skal gøre det nemmere at bestille bord, billetter eller take away via Politiken.dk.

Anders Emil Møller vil ikke udelukke, at Politiken på et senere tidspunkt vil forsøge sig med native apps til smartphones og tablets.

"Jeg udelukker ingenting. Vi er for eksempel meget tilfredse med vores avis-app til Ipad og Iphone, så nu må vi se, hvad der sker".

Politikens Iphone-app kan stadig downloades på Apples app-store, men eneste historie, man kan læse i app'en, er, at den lukker.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Kritiseret aftale om rettighedsbetaling lagt på is, mediebureauer kigger efter alternativer til Facebook, DR dropper livekoncerter, podcastbureau udvider med nye formater, og lokale radio- og tv-stationer har fået inddraget deres sendetilladelser. Læs med, når vi gennemgår ugens største mediesager.

Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise

En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs