TV 2 strømliner nyheder, sport og vejr

Nyhedsgrafikken i nyhederne på hovedkanalen, sporten og vejret får en make-over, så den kommer til at passe sammen med News’ grafik.

Når TV 2 Nyhederne på torsdag for første gang sender fra sit udvidede studie på Kvægtorvet i Odense, så har også nyhedsgrafikken fået en overhaling.

Nyhederne, sporten og vejrets visuelle formsprog kommer til at lægge sig op af det udseende, som TV 2 News for nyligt gik i luften med.

”Ambitionen er at sikre en tydeligt visuelt slægtskab imellem de fire subbrands og samtidig sikre et individuelt særpræg, der fæstner sig på nethinden af TV 2s seere. Designet bygger på de samme grundprincipper som for TV 2 NEWS, hvor logo, typografi, farver og kloden som symbol er bærende elementer,” skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Premieren på det nye studie i Odense åbner på torsdag markerer det samtidig, at TV 2 Nyhederne og TV 2 News fremover vil kunne produceres fra både Odense og København.

Samtidig kommer vejret med også til at spille en endnu større rolle med et nyt HD-vejrstudie og en gårdhave i Odense.

”Vi får mere journalistik i vejret og mere vejr i journalistikken,” siger TV 2s nyhedschef Jacob Nybroe i en pressemeddelelse.

Kun to procent har klippet tv-kablet helt

Eldrup: TV 2 trænger til fornyelse

TV 2 fyrer Palle Strøm

Mere Mejlhede og Frøkjær på TV 2 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også