TV 2 Nyhederne udvider med mere albuerum

TV 2 Nyhederne henvises fra mandag til et midlertidigt studie, mens der bygges et nyt udvidet nyhedsstudie, der først er klar til foråret.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 Nyhederne flytter i et midlertidigt studie i Odense fra mandag, mens der arbejdes på at bygge et nyt stor nyhedsstudie, som tages i brug i løbet af foråret.

Selv om Nyhederne fra mandag sendes fra et intermistisk studie på Kvægtorvet, er det ikke hensigten, at seerne skal lægge særligt mærke til det. Formentlig vil mange slet ikke opdage forskellen, vurderer nyhedschef Jacob Nybroe, TV2.

Frem til foråret vil Nyhederne om eftermiddagen og kl. 18.00, 19.00 og 22.00 blive sendt fra det midlertidige studie på Kvægtorvet. I samme periode vil byggeaktiviteten være høj i det nuværende nyhedsstudie, som bygges totalt om, udvides og indrettes med HD-teknik.

“Det bliver et nyt nyhedsstudie kendetegnet af høj puls, stor energi og med redaktionelle medarbejdere fra alle udsendelser, nettet, grafikken, udland osv. arbejdende i studiet.” siger Jacob Nybroe.

Nyhedsdirektør Michael Dyrby har tidligere oplyst til Mediawatch, at det nye udvidede studie i Odense er klar med udgangen af 1. kvartal 2013 og skal give større fleksibilitet og samspil mellem produktion af nyheder, sport og vejr, og mellem brug af studier i Odense og København.

Samtidig skal TV 2 News og TV 2 Nyhederne uden videre kunne produceres fra begge steder.

Nogle seere vil dog registrere en ændring på mandag. Studiedelen af Nyhederne - ikke indslag - i det midlertidige studie sendes i HD-kvalitet allerede fra på mandag, siger Jacob Nybroe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også