Nordisk annonceplatform går i land i Danmark

Readpeak, en platform for native-annoncering, som i dag er til stede i Finland, Norge og Sverige og Storbritannien, åbner ny dansk filial og ansætter dansk direktør til opgaven.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Annonceplatformen Readpeak går i land i Danmark og har ansat Thomas Haug Hartmann til at stå i spidsen for forretnigen på dansk grund. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Readpeak er en platform til køb og salg af indholdsbaseret annoncering eller native advertising. Virksomhedens mål er at blive markedsleder i Norden inden for de kommende to år.

”Ambitionerne er store. Readpeak skal være for native advertising hvad Facebook er for some, men jeg mener også, at vi har noget helt særligt at have de ambitioner i. Platformen er unik indenfor Native advertising med en ”programmatic first” tilgang og avanceret machine learning-algoritme til optimering af kampagner,” siger Thmas Haug Hartmann.

Den nye danske direktør har tidligere stået bag lanceringen af Strossle, en distributionskanal for content marketing, på dansk grund, og har ca. 20 års erfaring med digital markedsføring.

Foruden Danmark er Readpeak i dag til stede i Finland, Norge, Sverige og Storbritannien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også