Tre techgiganter sætter sig på halvdelen af annoncemarkedet

Amazon, Facebook og Google har formået at fordoble deres andel af annoncemarkedet på fem år.
De tre teknologivirksomheder har fordoblet deres del af det globale annoncemarked på fem år, og andelen forventes at fortsætte. | Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken
De tre teknologivirksomheder har fordoblet deres del af det globale annoncemarked på fem år, og andelen forventes at fortsætte. | Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken

De tre største techgiganter, Amazon, Facebook (Meta) og Google (Alphabet) sidder nu på mere end halvdelen af verdens annoncemarked uden for Kina, skriver Berlingske på baggrund af en artikel i Financial Times, der bringer en ny opgørelse fra GroupM.

Her fremgår det, at de tre teknologivirksomheder har fordoblet deres del af det globale annoncemarked på fem år, og ser man alene på selskabernes andel af det digitale annoncemarked, kontrollerer de i dag mellem 80 og 90 pct. af markedet.

Ifølge prognosen fra GroupM, vil det digitialt annoncemarked fortsætte væksten de kommende år, og vokse med 30,5 pct. i år til 3,23 billioner kr., hvilket betyder, at digital annoncering vil udgøre 64,4 pct. af al annoncering i 2021 - en fremgang fra 60,5 pct. i 2020 og 52,1 pct. i 2019.

Det er langt fra første gang, at der er fokus på techgiganternes stigende andel af annoncemarkedet - både globalt og nationalt.

I september viste en ny rapport fra Kulturministeriet, at Google, Facebook og Linkedin, at de stod for 42 pct. af den samlede annonceomsætning i Danmark

Ifølge rapporten gik de trykte nationale og regionale dagblades annonceomsætning tilbage med 26 pct., mens de lokale og regionale ugeaviser tabte 23 pct. i forhold til 2019.

Analyseinstitut spår annoncemarked overstiger 15 milliarder i 2021

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også