Tidligere TV 2-topchef: Jeg gjorde ikke nok

Merete Eldrup, der var adm. direktør på TV 2 fra 2007 til 2019, erkender, at hun ikke gjorde nok for at bekæmpe sexistisk kultur i mediehuset.
Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Efter en dokumentarserie har sat fokus på sexisme på TV 2, erkender den mangeårige topchef i TV 2 Merete Eldrup over for Ekstra Bladet, at hun kunne have gjort mere.

"Jeg bebrejder mig selv, at det var meget tydeligt i trivselsundersøgelser, at Nyhederne kom dårligere ud af det end resten af TV 2. Det fulgte jeg også op på, men jeg gjorde ikke nok," siger Merete Eldrup til Ekstra Bladet.

I øvrigt kalder hun noget af den adfærd, der fortælles om i dokumentaren for "rystende" og "grænsende til psykopatisk".

Hun var administrerende direktør i TV 2 fra 2007 til 2019.

I Discoverys dokumentarserie "Metoo: Sexisme bag skærmen" beretter 11 navngivne kvinder om grænseoverskridende og krænkende oplevelser i nyhedsafdelingen.

Serien er produceret af Impact TV, og Information har deltaget i dele af researchen. De har været i kontakt med over 150 mænd og kvinder, der tegner et billede af en sexistisk kultur båret af et mindretal af mænd i ledende stillinger i nyhedsafdelingen.

11 kvinder beretter om sexistisk kultur på TV 2 i ny dokumentar

TV 2's bestyrelsesformand undskylder for manglende beskyttelse af kvinder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også