Forfatter og digter Vita Andersen er død - 78 år

Vita Andersen debuterede i 1977 med "Tryghedsnarkomaner". Siden blev det til mange priser, herunder De Gyldne Laurbær.
Vita Andersen | Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Vita Andersen | Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Forfatteren og digteren Vita Andersen er død. Hun blev 78 år gammel.

Det oplyser forlaget Gutkind tirsdag i en pressemeddelelse.

"Med Vita Andersen har dansk litteratur mistet en stor og betydningsfuld forfatter. Hendes værk vil leve videre i den indflydelse, det har haft på yngre forfatteres værker, og i sindene hos mange læsere," skriver Gutkinds direktør, Jacob Søndergaard, i meddelelsen.

Vita Andersen debuterede i 1977 med digtsamlingen "Tryghedsnarkomaner". Den er skrevet som knækprosa uden rim og tager udgangspunkt i en kvinde, der blev forsømt som barn, og som voksen higer efter kærlighed, bekræftelse og tryghed.

Året efter fulgte novellesamlingen "Hold kæft og vær smuk". Siden er fulgt en lang række digte, noveller, romaner og skuespil.

Vita Andersen er adskillige gange blevet hædret for sit virke. Hun har blandt andet modtaget De Gyldne Laurbær og Kritikerprisen.

Hun efterlader sig to døtre og en søn.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også