Ny kulturminister: Cirkeline-film gør ikke DR partisk

Der er i orden, at DR viser en film med en tekst, der takker indvandrere i Danmark, siger Mette Bock (LA).
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Foto: Jens Dresling/Polfoto
RITZAU

DR bliver ikke partisk eller bryder reglerne ved at vise en Cirkeline-film med slutteksten "tak til alle flygtninge og indvandrere, fordi de har beriget det danske samfund."

Det siger den nye kulturminister, Mette Bock (LA), torsdag.

"Man må se på den samlede sendeflade for at vurdere, om DR er partisk. Man kan ikke kun se på det enkelte program," siger Mette Bock.

"Jeg vil ikke forholde mig til, hvad man takker for i et enkelt program i en Cirkeline-film, og jeg vil heller ikke forholde mig til, om man eksempelvis kan takke jyder i en film," siger hun i et samråd i Kulturudvalget.

Filmen "Cirkeline og verdens mindste superhelt" fra 2004 er kommet til diskussion, efter DR for nylig har vist filmen.

Den omdiskuterede sætning om flygtninge og indvandrere falder under filmens rulletekster. 

Det er Dansk Folkepartis Morten Marinus, der har indkaldt ministeren til samrådet.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også