Dansk instruktør får Emmy-nominering

Den populære tv-serie "Natportieren" høster stor ros i udlandet og nu også en Emmy-nominering til sin danske instruktør.
Foto: Richard Shotwell/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Richard Shotwell/AP/Polfoto/Arkiv

Den britisk-amerikanske tv-serie "Natportieren" eller på engelsk "The Night Manager" fortsætter med at høste international ros og hæder til folkene bag.

Torsdag blev det offentliggjort, at den danske instruktør Susanne Bier, der har instrueret serien, er blevet nomineret til sin første Emmy for sit arbejde bag kameraet. Det oplyser DR.

Det er Susanne Biers første tv-serie. Den bygger på den kendte forfatter John le Carrés bestsellerbog med samme titel, der udkom i 1993. Bogen handler om Jonathan Pine, en tidligere britisk elitesoldat, der arbejder som natportier på et hotel. Her bliver han rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste til at skaffe oplysninger om en britisk forretningsmand.

Den danske instruktør er nomineret i kategorien for bedste instruktør af miniserie eller tv-film, mens "Natportieren" er nomineret til i alt 12 Emmy-priser. Emmy-priserne overrækkes 18. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også