
Børsens politiske kommentator gennem de sidste fire år, Helle Ib, fylder i dag 50.
Helle Ib er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 1992 og begyndte karrieren som politisk reporter på Jyllands-Posten, hvor hun var indtil 2002. Efter fire år som freelancer kom hun til BT som politisk redaktør, inden hun i 2011 blev ansat på Børsen.
Hun kendetegnes som en kommentator, der går til den politiske analyse med journalistisk tæft, når magtspillet på Christiansborg skal udlægges for læserne. Rollen som meningsdanner overlader hun helst til andre, og det var en af grundene til, at hun forlod BT, hvor hun også var lederskribent, til fordel for Børsen, skriver Jydske Vestkysten.
Helle Ib er gift og har to børn.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.