Børsen lancerer ny debatserie

Under navnet "Danmark forfra" lancerer Børsen i dag en ny debatserie. Det skriver avisens ansv. chefredaktør, Anders Krab-Johansen, i dagens leder.
Debatten vil vare de kommende tre uger, og topchefer og kloge hoveder kommer til at give deres bud på, hvordan dansk erhvervsliv får luft under vingerne, og hvordan der skabes grobund for nye danske erhvervssucceser. Første deltager i debatten er Arlas topchef, Peder Tuborgh.
"Alle (virksomheder, red.) behøver ikke at være store – slet ikke. Men i en verden, hvor grænserne falder, skal det være muligt at vokse sig stor, selvom hovedkontoret bliver i Danmark. Når virksomhederne vokser med udgangspunkt i Danmark, betyder det investeringer, udvikling og jobskabelse herhjemme," skriver Anders Krab-Johansen i dagens leder i Børsen om baggrunden for debatten.
Debatten kan følges på social medier på hashtaget #dkforfra.
Det er langt fra første gang, at Børsen med længere kampagner sætter spot på dele af erhvervslivets forhold og udfordringer. Blandt de tidligere indsatser har været debatkampagnen "Det næste Danmark" og de to journalistiske serier "Jorden rundt" og "Hvad kan vi danskere?".