Ny pressechef i stort ministerium

Erhvervs- og vækstministeriet har hentet pressechefen fra Landbrug og Fødevarer som ny pressechef.
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
DAVID BENTOW, FINANSWATCH OG SACHA SENNOV, FØDEVAREWATCH

Opdateret 09:56 med kommentarer fra Kim Bové - Erhvervs- og vækstministeriet har ansat Kim Bové som ny pressechef.

Han kommer fra en stilling som pressechef for landbrugets organisation, Landbrug og Fødevarer, hvor han har arbejdet i knap fire år.

Kim Bové har mere end 20 års erfaring som journalist, og har inden han skiftede til Landbrug og Fødevarer blandt andet været souschef på Berlingske Business, nyhedschef på dagbladet Børsen og journalist i Danmarks Radio og på B.T. Han har endvidere også været pressekoordinator i Dansk Industri.

Kim Bové begynder i Erhvervs- og vækstministeriet 1. november og ser frem til de nye udfordringer.

"Jeg har været glad for at være i Landbrug & Fødevarer, men efter knap fire år er jeg glad for at få lov til at prøve noget nyt i Erhvervs- og vækstministeriet som pressechef," siger Kim Bové.

"Det er en spændende opgave, jeg har fået tilbudt med en masse spændende udfordringer."

Du har jo haft en lang karriere på den anden side af bordet, er det helt slut med at være journalist?

"Det har jeg ikke taget stilling til, man ved ikke, hvad fremtiden byder," siger Kim Bové.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også