Ulrik Thagesen skal rykke Mediacom næste nøk i nordisk liga

Mediacom forfremmer dansk direktør til ny nordisk chef. Hans afløser i Danmark er fundet.

Efter knap 10 år i Mediacom får den danske direktør ansvaret for GroupM-bureauets nordiske aktiviteter, skriver bureauet i en meddelelse.

I tørre tal vil det sige godt 330 ansatte og en bruttoomsætning på ca. 1,1 mia. euro (8,2 mia. kr.) i samlet bruttoomsætning i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

"Ulrik har forvandlet vores danske forretning til en mere marketing service orienteret virksomhed, og har den ledelseserfaring, passion og det drive der skal til for at skabe det stærkeste mediebureau i branchen. Han er en stærk strategisk tænker og innovator, der har vist, hvordan vi kan bygge vores kompetencer og forretning. Vi ser frem til, at han fortsætter denne udvikling i hele regionen", siger Nick Lawson, CEO for MediaCom EMEA, i meddelelsen.

Skal øge samspil over grænser

Hovedopgaven for Ulrik Falkner Thagesen bliver at brede den forvandling ud på det skandinaviske marked, øge videndeling og sikre at bureauets kunder får en ensartet og integreret service på tværs af regionen.

"Vi skal fortsætte det gode arbejde og udvikle vores serviceydelser, udnytte nye teknologier samt skabe holistisk og sammenhængende marketing tænkning, der styrker vores kunders forretning", siger Ulrik Thagesen.

Stillingen som nordisk chef har stået "tom" siden Jonas Hemmingsen i 2012 blev udnævnt til nordisk direktør for GRoupM, som Mediacom er en del af. Ulrik Thagesen kom til bureauet i 2006 og har tidligere arbejdet for bl.a. IUM.

Ulrik Thagesens afløser som dansk direktør for Mediacom bliver Morten Kristensen. Han sluttede sig til bureauet sidste år som chef for Mediacom Beyond Advertising. Han er tidligere adm. direktør for bureauet Very - og har også seks år som account director for Mediacom Danmark på cv'et.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også