Eldrup "brand-banker" Rørbye Rønn

TV 2's Merete Eldrup's chefbrand står stærkt på Infomedias årlige image-liste. Bedre end TDC's topchef Carsten Dilling og DR's generaldirektør, der er i bund i 2014.

TV 2's direktør Merete Eldrup og TDC's Carsten Dilling fik færre ridser i chefbrandet, end DR's Maria Rørbye Rønn sidste år, viser analysen 'CEO Superbrands 2014' fra Infomedia.

TV 2-direktøren placerer sig på en 19. plads på en liste over 40 danske topchefer, der vurderes på deres brand; det vil sige synlighed, kendskab og omdømme i 2014.

TDC's topchef Carsten Dilling indtager en 24. plads, mens DR's generaldirektør ligger i bunden på en 36. plads.

Alle har en holdning til DR

DR's topchef stod særligt for skud i medierne på grund af økonomisk tungere sager som Eurovision, og den budgetoverskridelse hos event-parteren Wonderful Copenhagen, der også ramte DR som en dårlig sag, samt lukningen af Underholdningsorkestret sidste år.

Derudover gælder, at alle betaler til DR, alle har en holding til DR, så det er næppe overaskende, at en generaldirektør i DR ikke topper listen, advisor Lasse Skjoldan, Infomedia, til Finans.

Hovedpersonen selv siger:

"Det er min opgave at tegne DR, og når den samlede mediedækning i 2014 har været så negativ, som undersøgelsen også viser, er det selvfølgelig noget, jeg tager til mig og ønsker at lære af, for at vi kan gøre det bedre," siger Maria Rørbye Rønn.

Eldrup og Dilling faldet

I 2013 var Maria Rørbye Rønn slet ikke på Informedias liste. Både Merete Eldrup og Carsten Dilling er faldt ned af i listen i 2014 i forhold til forrige år. Merete Eldrup lå i 2013 placeret på en 12 plads, mens Carsten Dilling indtog en 17 plads.

Vinderen på listen i 2014 er Lars Rebien fra Novo Nordisk. Derefter følger Nils Smedegaard fra Mærsk og Jørgen Vig Knudstorp fra Lego.  I bunden ligger Jim Pedersen fra OW Bunker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også