Jesper Sehested Lund stopper i JSL Media

Jesper Sehested Lund fratræder stillingen som adm. direktør for JSL Media-koncernen, der bl.a. står bag magasinet Vi med Hund, og som blev opkøbt af Nordjyske Medier sidste år.

Jesper Sehested Lund fratræder stillingen som adm. direktør for JSL Media-koncernen, der står bag udgivelserne Vi med Hund, GOLFmagasinet,  BådNyt, Jagt, Vildt & Våben, Mad & venner og Bil Ekspressen., skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Ansvaret overtages indtil videre af Uffe Hyldgaard, som er online-direktør hos Nordjyske  Medier, der siden 1. januar 2014 har ejet JSL Media A/S.

I forbindelse med Nordjyske Mediers overtagelse af JSL Media blev der indgået en aftale, der forpligtede Jesper Sehested Lund til i en periode på minimum seks måneder og maksimalt 18 måneder at stå tilrådighed for selskabet med henblik på at medvirke til en smidig overtagelse af JSL Media A/S og dets aktiviteter.

Denne proces er nu bragt til ende, hvorfor parterne er enige om, at Jesper Sehested Lund med virkning fra 3. oktober 2014 fratræder sin stilling som adm. direktør.

”Jeg er rigtig glad for, at jeg nu med ro  i sindet kan slippe mit tag i den virksomhed, som jeg etablerede  tilbage i februar 2006 med udgivelsen af Vi med Hund," siger Jesper Lund i en pressemeddelelse.

JSL Media A/S beskæftiger 28 medarbejdere og er ejet af Nordjyske Medier.

Jesper Lund: Nu kan vi rykke digitalt 

Nordjyske Medier overtager JSL Media A/S 

Vi med hund-udgiver siger farvel til salgsdirektør 

Jesper Lund genindtræder som direktør i JSL Publications

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også