
Nordisk direktør for Dentsu Aegis Network, Lars Bo Jeppesen, får fra næste måned ny chefkasket.
Som led i en større international rokade i mediegruppen er Lars Bo Jeppesen udnævnt som europæisk direktør i en nyoprettet stilling med ansvar for Norden, Centraleuropa og Østeuropa.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Lars Bo Jeppesen, 47, kommer fra en stilling som Nordisk CEO hos Dentsu Aegis Network, der blev dannet ved årsskiftet 2013/2014, da reklamebureauet Dentsu fusionerede med mediebureaugruppen Aegis Group.
Med den nye stilling følger ansvaret for en samlet omsætning på godt 30 mia. kroner fordelt på 18 europæiske lande ifølge meddelelsen.
Privat er Lars Bo Jeppesen gift og har to børn, familien er bosat i Hellerup.
Mere fra MediaWatch
Producenter glæder sig over droppet aftale men afblæser ikke krise
En rettighedsaftale, som i måneder har betydet stop for udvikling af fiktion til streamingtjenester, blev torsdag forkastet af Create Denmark, og det er et skridt i den rigtige retning. Det mener bl.a. Producentforeningen. Nu pågår individuelle forhandlinger med tjenesterne, men det risikerer at trække ud til efter sommer, lyder det.