Ny redaktør for Version2

Mediehuset Ingeniøren skifter ud på redaktørpinden på  it-mediet Version2.

Efter fem år i spidsen for Version2 stopper Morten K. Thomsen til fordel for et job i kommunikationsbranchen.

Det oplyser Mediehuset Ingeniøren i en pressemeddelelse.

Han afløses af Daniel Bergsagel, der er hentet internt, og som får til opgave at øge Version2's gennemslagskraft - målt både på publikum og indflydelse.

“Med Daniel med på holdet har vi en profil i spidsen, der kan sikre Version2’s faglige betjening af læserne og den publicistiske rolle som opvakt vagthund, samtidig med at hans brede erfaringsgrundlag og kreative sind er garanten for nye kommercielle tiltag, hvor troværdigheden bevares intakt ,” siger Mediehuset Ingeniørens chefredaktør Arne R. Steinmark i meddelelsen. 

Væksten skal bl.a. komme fra stærkere brugerinddragelse i onlinedækningen, flere faglige konferencer og debatmøder, hvor læsernes ekspertviden kan sættes i spil, skriver huset.

Daniel Bergsagel har tidligere været redaktør på blandt andet Computerworld fra 2000-2004 og har arbejdet med online- og communityudvikling for både Politiken og Ingeniøren.

Version2.dk er en del af Mediehuset Ingeniøren og blev etableret i 2006. I september havde it-mediet 92.000 brugere og 1,7 mio. sidevisninger (Danske Medier research/Gemius).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også