Signe Lindkvist forlader Zulu

Signe Lindkvist forlader posten som redaktør på TV 2 Zulu efter to år i jobbet.

Knapt to år efter, hun rykkede til TV 2 Zulu, siger Signe Lindkvist siger sit job som redaktør på kanalen op. Det skrier tvnyt.dk.

Signe Lindkvist, 39, der i november 2011 rykkede til Zulu fra en post som kanalredaktør på DR Ramasjang, har de seneste to år fungeret som redaktør af bl.a. Zulu Comedy Galla og Zulu Awards.

Hun har desuden været en del af redaktørgruppen på TV 2 Networks og fungeret som vært for hovedkanalen TV 2.

Hun forlader jobbet for at komme til at lave tv igen.

”Jeg har virkelig nydt tiden på TV 2 Networks og er hamrende stolt af de ting, jeg har lavet her. Ikke mindst at det lykkedes os at få holdt Zulu Awards på Christiania og få lagt den røde løber ned igennem Pusher Street. Den dag dét lykkedes, var en god dag på jobbet. Men jeg savner at producere, være på gulvet og reelt at lave fjernsyn – så derfor stopper jeg som tv-redaktør,” siger Signe Lindkvist til Tvnyt.dk.
 

Signe Lindkvist havde frem til 2011 igennem 20 år været tilrettelægger og vært på en lang række række DR-programmer, fortrinsvist børneprogrammer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også