Kulturministeriet låner pressechef ud til De Radikale
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article5215299.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Christiansborg1.jpg)
Kommunikationschef i Kulturministeriet Michael Jannerup vil de kommende måneder også fungere som ministeriets pressechef.
Det bekræfter Michael Jannerup over for MediaWatch.
Nuværende pressechef og "spindoktor" Andreas Hemmeth har taget orlov fra stillingen frem til 1. januar for at fungere som pressechef i Det Radikale Venstre i efteråret.
Det sker som led i en større rokade blandt presserådgiverne i regeringspartiet skriver Journalisten.dk. Andreas Hemmeth, der også er kendt som DJ Encore, skal være stand-in for Lars Bøgeskov, der stopper som pressechef for partiet.
Samtidig skifter Asbjørn Haustrup Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ud med Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor han afløser Henrik Kjerrumgaard som pressechef og rådgiver for Margrethe Vestager (R).
Mens Michael Jannerup altså vil fungere som pressechef i Kulturministeriet under Andreas Hemmeths fravær vil funktionen som særlig rådgiver for kulturminister Marianne Jelved (R) ikke have navn på.
Relaterede artikler
S: SBS Discovery kan beholde kvali-kampe frem til 2018
For abonnenter
Central embedsmand dropper medierne
For abonnenter