Mediepolitisk nøgleperson forlader sin post

Den øverste embedsmand for kultur- og mediepolitik, Kulturministeriets departementchef Karoline Prien Kjeldsen, stopper på grund af sygdom.

Kulturministeriets departementschef, Karoline Prien Kjeldsen, fratræder sin stilling på grund af en tilbagevendende kræftsygdom.

I 13 år har Karoline Prien Kjeldsen været ministeriets øverste administrative leder og dermed een af de mest magtfulde mennesker i det danske mediebillede. Digitalisering af det jordbaserede sendenet, adskillige medieforlig og ændringer af mediestøtten er eksempler på sager, der har været forbi hendes skrivebord.

”Karolines måde at lede Kulturministeriet på har været helt særlig, og hendes ånd gennemsyrer hele ministeriet. Hun har gennem årene som departementschef skabt rammerne for et departement fyldt med dybt professionelle, engagerede og åbne medarbejdere. Derfor er det et stort tab for ministeriet, at Karoline ser sig nødsaget til at stoppe som departementschef," siger kulturminister Marianne Jelved (R) i en pressemeddelelse.

Stillingen som departementschef i Kulturministeriet vil blive slået op.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også