Grønlandsk medie får ny chefredaktør

Den grønlandske avis Sermitsiaq får ny chefredaktør efter 32 år med Poul Krarup som spids i den redaktionelle ledelse.
Foto: LEIFF JOSEFSEN
Foto: LEIFF JOSEFSEN

Dorthe Olsen overtager 1. maj den redaktionelle styring på det grønlandske medie Sermitsiaq, det ene af to landsdækkende medier i Grønland.

Det fremgår af en meddelelse.

Som ny chefredaktør følger hun i 73-årige Poul Krarups fodspor. Han har siddet på posten i over tre årtier og har selv bedt om at blive afløst. Han fortsætter som skrivende journalist. Dorthe Olsen har været journalist på Sermitsiaq i 12 år, og er dermed en kvalificeret arvtager til stillingen, udtaler Christian Schultz-Lorentzen, adm. direktør i mediehuset Sermitsiaq.AG, der udgiver begge landsdækkende aviser i Grønland.

"Dorthe Olsen kender ikke blot avisen fra a til z. Hun har en dyb indsigt i grønlandske forhold og besidder alle de faglige og menneskelige egenskaber, der skal til for at lede og udvikle Sermitsiaq," siger Christian Schultz-Lorentzen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også