Sportway hyrer tidligere Discovery-direktør

Tidligere nordisk sportsdirektør for Discovery har fået job som landechef i den danske afdeling af produktionsselskabet Sportway.
Foto: PR/Discovery Networks
Foto: PR/Discovery Networks

Sportsproduktionsselskabet Sportway har hentet Anders Antonsen ind som selskabets danske landechef. Det oplyser han til MediaWatch.

Anders Antonsen stoppede i september 2019 som nordisk sportsdirektør hos Discovery Networks efter tre år i stillingen og seks år i selskabet. Begrundelsen var, at stillingen blev nedlagt for at flytte ansvaret for sportsredaktionerne ud til de enkelte lande.

Anders Antonsen var tidligere ansat i SBS Nordics, som blev overtaget af Discovery Networks i 2012. I den forbindelse fulgte Anders Antonsen med.

Efter bruddet med Discovery har Anders Antonsen bl.a. arbejdet som selvstændig konsulent, hvor han ifølge Linkedin har rådgivet selskaber inden for medie- og sportsindustrien.

Sportway lever af at lave sportsproduktioner til bl.a. broadcastere. Fx skal produktionsselskabet producere flere end 200 kampe fra ishockey-ligaen Metal til TV 2 Play ved hjælp af kunstig intelligens.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også