Ole Sloth forlader Ekstra Bladet
![Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13109040.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7gipzkrjmapkdsuhc2o.jpg)
Mangeårig adm. redaktør Ole Sloth bliver det tredje medlem af den nu tidligere chefredaktion på Ekstra Bladet, som forlader mediet siden foråret. Det skriver Journalisten.
Ole Sloth har været konstitueret på posten som ansv. chefredaktør, siden Pernille Holbøll gik på barsel maj og frem til ny ansv. chefredaktør Henrik Qvortrup tiltrådte 1. juli.
Det er koncernchef i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, der bekræfter Ole Sloths afgang over for fagbladet, hvor han forklarer, at Ekstra Bladets ledelse, Henrik Qvortrup og kommerciel direktør Signe Skarequist, har delt Ole Sloths ansvarsområder imellem sig.
Ole Sloths afgang er den seneste i rækken af udskiftninger og ændringer i Ekstra Bladets ledelse, der har fundet sted, siden nu tidligere ansv. chefredaktør Poul Madsen indledte ballet i marts. Siden Henrik Qvortrup i midten af maj blev udpeget som hans afløser, har Kristoffer Eriksen, der var chefredaktør, forladt avisen, mens Pernille Holbøll er gået på barsel.