MediaWatch

Jyllands-Posten udpeger ny digital redaktør

Debat- og kronikredaktør på avisen skal fremover varetage ansvaret for Jyllands-Postens digitiale udtryk.

Jyllands-Postens hovedsæde flyttede i 2020 i nyt domicil på havnen i Aarhus. | Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Opdateret 11.03.21 med information om ny debat- og kronikredaktør.

Kort efter Marchen Neel Gjertsen er trådt til som ny chefredaktør med ansvar for det digitale område, har hun nu udpeget Jyllands-Postens debat- og kronikredaktør, Karina Oddershede Dahlgaard, til posten som digital redaktør. Det oplyser Karina Oddershede Dahlgaard på Facebook.

"Fremover har jeg ansvar for JP's dygtige nyhedschefer og SoMe-team ud over de forsideredigerende og jægerkorpset, som jeg også det seneste halve år har været i spidsen for parallelt med min debatgerning, som slutter nu," skriver den nye digitale redaktør.

Karina Oddershede Dahlgaard har siden 2016 bestredet posten som debat- og kronikredaktør på Jyllands-Posten. Avisen har hun været tilknyttet og ansat hos i godt ti år.

Den tidligere digitale redaktør blev opsagt i efteråret 2020 som led i en ombygning af jp.dk, hvor ansvaret blev lagt ind under Karina Oddershede Dahlgaards daværende område som kronik- og debatredaktør.

Henrik Sejerkilde er i forbindelse med ovenstående blevet udpeget til ny debat- og kronikredaktør. Han har været tilknyttet debatredaktionen siden september 2019.

Ny chefredaktør: Vi skal vise Jyllands-Posten som en moderne avis med overskud 

Jyllands-Posten bygger ny digital forside: "Vi var i fare for at blive lidt blege"

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs