Bredbånd skal redde velfærdsstaten

MediaWatch

Ifølge Berlingske Tidende ønsker Dansk Handel og Service nu et stort hul igennem til Internettet. Den nu skrottede PC-ordning skal til ære og værdighed igen, med den moderation, at arbejdsgiverbetalte computere skal erstattes af en kraftig Internet-forbindelse.

Markus Bjørn Kraft, udviklingschef i Dansk Handel og Service, mener, at den totale adgang vil skabe grundlaget for en spirende industri. Organisationen mener dog, at danskerne selv skal afholde den månedlige forbrugerafgift på mellem 2-5000 kroner - efter at det offentlige har afholdt etableringsomkostningerne.

Godt 25.000 danskere havde ved årsskiftet ADSL. Et tal der formentlig er vokset til 40.000.

Bjørn Kraft går så vidt som at sige, at bredbåndsimplementeringen vil skabe en vindersituation for borgerne, staten og erhvervslivet. Ifølge Bjørn Kraft skulle der fra politisk hold være en hvis støtte til ideen, som skal præsenteres for erhvervsminister Ole Stavad (S) 14. juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også