Med GPRS mod verdensdominans

MediaWatch

Ifølge Wired vil General Packet Radio Service (GPRS) kunne give WAP et alvorligt løft. Deutsche Telekom vil i konkurrence med AT&T fra sensommeren 2001 blive det første mobil-selskab i USA som er i stand til at give sine brugere worldwide roaming.

Hos Jupiter Media Metrix mener analytikeren Seamus McAteer, at tidsplanen næppe kommer til at holde. Han er dog enig i, at GPRS er nøglen til interaktivitet på GSN-nettene. Problemet er bare, at de allerfleste amerikanere nøjes med telefoner som kører på en standard kaldet Code Division Multiple Acces (CDMA). Selv om GSM globalt er i vækst tror McAteer dog ikke, at amerikanerne overvejende vil tage det til sig.

Når Deutsche Telekom og datterselskaberne Voice Stream Wireless og Powertel opgraderer til GPRS vil det i USA være muligt at gå på Internettet med en overførselstid på mindst 56 kilobit sekundet. Med den tyske teknologi vil det blive muligt, også for amerikanerne at modtage lokations-baserede informationer og modtage hele e-mail.

Bestyrelsesformanden for VoiceStream Bob Stapleton henviser til, at tiden snart er inde, hvor amerikanere kan sidde med deres bærbare computer på diverse hotel-værelser uden at skulle koble sig op over en telefonledning. Selskabet vil snart kunne levere Internet-adgang over GSM-telefonkort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også