Nordiske aviser vil have net-betaling

MediaWatch

Hos Aftonbladet diskuterer man ifølge Dagens Media netop nu principperne for net-betalingen. Kernejournalistikken skal ikke omfattes. Til gengæld ønsker man betaling for sportsnyheder eller dybere indhold, hvor annonceindtægterne ikke dækker.

Adm. direktør Mats Eriksson, Aftonbladet, mener, at bredbåndsoperatører vil kunne sé idéen i at betale for attraktive siter. Eriksson tror på et eksklusivt indhold med loyale brugere. Aftonbladet har endnu ikke fundet ud af, hvilken slags penge net-betalingen skal falde i.

Hos Norske Aftenposten, der ejes af Schibsted-koncernen, går man andre veje ved at sælge dagbladet som PDF-fil. Idéen opstod, da grafikerne strejkede i januar. Efter i denne situation at have afprøvet distribution gennem PDF-fil, ønsker man nu at sælge avisen som sådan.

Svenske Aftonbladet regner med at betalingsprojektet er færdigudviklet over sommeren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også