Fornyet fokus på offentlig IT

MediaWatch

Dansk Dataforening fremhæver i forbindelse med udarbejdelsen af de fem holdninger, at forskellige hændelser gennem de seneste år har sat fornyet fokus på offentlige IT-projekter. Her nævnes som eksempel Arbejdsformidlingens administrationssystem, Amanda, som i april måned år 2000 skabte en sjældent set opmærksomhed i pressen, og var vel den direkte årsag til etableringen af en arbejdsgruppe i regi af Teknologirådet, der skal se nærmere på store offentlige IT-projekter.

I Dansk Dataforening blev dagsordenen blandt andet sat gennem april måneds konference om 'Nye rammer for offentlige IT-projekter'. Ved den lejlighed udarbejdede foreningens fagråd for Organisation og IT det tilhørende dogme-skrift med ti anbefalinger til hvordan kritiske projekter kan søges imødegået.

I forlængelse af dogmeskriftet har Dansk Dataforening nu formuleret sin overordnede holdning til offentlige IT-projekter, der fremgår af nærværende hæfte. Holdningerne angiver retningslinier for gennemførelse af offentlige IT-projekter på et højere abstraktionsniveau, og fremstår, sammen med dogmeskriftet, som foreningens samlede anbefaling til, hvordan IT-projekter fremover kan gennemføres med succes.

Dansk Dataforening vil have det offentlige til at forstå, at IT-projekter kræver, man tør tage nogle risici. IT-projekter er foranderlige af natur og bør løbende justeres herefter. Ledelsen skal f.eks. turde stoppe et IT-projekt, hvis en rationel analyse konkluderer at det er det rigtige.

Ejvind Jørgensen, næstformand i Dansk Dataforening, udtrykker det således:

- IT-projekter bliver kun en succes, hvis den organisation de skal gennemføres i, er klar til store projekter. Det er ikke nok kun at ansætte IT-folk og overlade IT-projektet til dem. Hvis ikke der generelt i organisationen er de rigtige holdninger tilstede, så går det galt.

De 5 holdninger er:

Holdning nr. 1: Forandringprojekter frem for IT-projekter

Holdning nr. 2: Større erkendelse af risici

Holdning nr. 3: Ændret ageren overfor rammebetingelser

Holdning nr. 4: Fælles incitamentsstrukturer

Holdning nr. 5: Større modenhedskrav hos kunde og leverandør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også