Danmark nr. 5 i ny økonomi
Konsulentfirmaet PLS RAMBØLL Management har netop offentliggjort resultaterne af en benchmarking-undersøgelse, der sammenligner Danmark med ni andre vestlige lande i forhold til den ny økonomi, hvor Internettet og andre nye elektroniske teknologier spiller en væsentlig rolle. Undersøgelsen er baseret dels på 39 udvalgte statistiske indikatorer og dels på kvalitative vurderinger fra nationale eksperter i ny økonomi, herunder investorer, virksomhedsledere, forskere og embedsmænd.
Resultatet viser, at de i alt ti lande kan opdeles i tre grupper:
Udbrydergruppen
Forfølgergruppen
Hovedfeltet
Det er imidlertid at være opmærksom på, at Danmarks femteplads er opnået i den kombinerede benchmarking, hvor både de statistiske data og de nationale eksperters vurdering spiller ind. Hvis man alene måler de statistiske indikatorer, får Danmark kun en samlet syvendeplads. Samtidig er hovedfeltet meget tættere på forfølgergruppen, herunder Danmark, end forfølgergruppen er tæt på udbrydergruppen. Endelig skal det bemærkes, at en række nye stærke vestlige IT-nationer ikke er med i undersøgelsen. Det drejer sig om blandt andet Irland, Israel og Schweiz. Danmarks femteplads skal således ses i en større sammenhæng, som måske nok trækker mere i en negativ end i en positiv retning for Danmark.
Analysen peger på, at USA, Sverige og Finlands stjerneplaceringer især skal forklares med, at de tre lande har en lang række styrkepositioner, der forstærker hinanden gensidigt i synergi-effekter, som løfter de tre udbryderlande over forfølgergruppen.
USA er stærk over hele linien, men den ny økonomi i USA har tre markante superdrivers, hvor præstationer og national prioritering går op i en højere enhed: Entreprenørskab, velfungerende kapitalmarkeder og et IKT-baseret (informations- og kommunikationsteknologi-baseret) erhvervsliv, hvor B2B e-handel, teknologioptag og teknokommercialisering til sammen giver teknologibaseret vækst. Teknologioptag betegner i undersøgelsen evnen til at optage nye teknologier og forretningsmodeller, mens teknokommercialisering betegner den vækst, som beror på virksomhedernes innovative ideer og evne til hurtigt at transformere forskning og udvikling til IKT-produkter og serviceydelser.
Sveriges styrkepositioner er IKT-infrastruktur, globalisering, entreprenørskab, teknologioptag og teknokommercialisering, mens Finlands styrke især skal findes i IKT-uddannelser , IKT-arbejdskraft og IKT-infrastruktur.
For Danmarks vedkommende maner især tre områder til eftertanke, fordi både de nationale eksperter og de statistiske indikatorer peger på, at Danmark klarer sig under gennemsnittet: Teknokommercialisering, kapitalmarkeder samt e-handel (både B2B og B2C). Analysen peger dermed på et behov for styrkende og fornyede politiske indsatser på alle disse tre områder.