Virtuel brobygning over Øresund

MediaWatch

Den internationale organisation Connect har netop åbnet kontor i Danmark og vil samle iværksætterne og deres miljøer og gøre Øresundsregionen ekstra attraktiv for nye IT-virksomheder og deres investorer.

Connect Danmark skal hvile i sig selv økonomisk dels via sponsorater, dels via betalte medlemsskaber. Det er tanken at Connect skal være en paraplyorganisation, der samler iværksættere og på længere sigt gør Danmark og Øresundsregionen til den mest attraktive region i Europa for vækstvirksomheder.

Kompetence og venture kapital

"Øresundsregionen har alle muligheder for at blive et af IT-verdenens betydende hotspots, som tiltrækker både kompetence og venturekapital, nøglestenene i den ny økonomi. Vækst i regionen forudsætter hurtig integration af erhvervslivet på begge sider af Sundet", siger organisationens formænd, adm. direktør Henrik Thorsell fra Sigma Education AB i Sverige og næstformand adm. dir. Jørgen Bardenfleth, Hewlett-Packard A/S i Danmark.

Skandinavien er allerede i dag en central scene i udviklingen af konvergensen mellem den mobile IT-verden og nettet, den såkaldte m-commerce. Oresundsregionen som et nyt skandinavisk centrum har chance for at bliver verdens førende "Wireless Valley." Knap to måneder før broen åbner, er der dog stadig mange problemer i integrationen. Væsentlige harmoniseringer mangler, før arbejdskraften kan flyde frit mellem Danmark og Sverige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også