Skal der bruges penge på reklame, skal det være TV-reklame. Det er europæerne enige om.

Men et er det store udland, noget helt andet er Danmark. Den danske økonomi udgør godt 2% af det samlede bruttonationalprodukt i EU, men kun 1.3% af de i alt 23 millioner dollar annoncørerne i EU forrige år spenderede på TV-reklamer kom fra Danmark.

Danmark er en minoritetsspiller på det store europæiske TV-marked, og Storbritannien er stormagten - næsten én ud af fire af de europæiske TV-kroner investeres her. Og tages Tyskland, Frankrig og Italien med i beregningerne, får man et klart billede af hvordan de 23 millioner dollar kroner investeres. Tallene afslører nemlig klart, at mere end to ud af fem TV-kroner i EU investeres i Storbritannien og Tyskland. Tager man igen Frankrig og Italien med, er tallet syv ud af ti reklamekroner.

Ikke overraskende er den største enkelt TV-reklamekøber i EU Procter & Gamble. I alle lande er mærkevarerne Pampers, Allways, Pringle, Wash & Go, Ariel m.v. meget synlige. Faktisk er Procter & Gamble blandt de fire største TV-spendere i alle lande - og i ikke færre end 9 lande var de den suverænt største. Totalt står Procter & Gamble for 5% af alle reklameinvesteringer i TV-mediet i EU. Det svarer til, hvad der totalt set bliver omsat for på TV i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

At TV er det vigtigste medie for annoncørerne i EU, kommer næppe som nogen overraskelse for flertallet. I syv EU-lande rangerer TV-mediet som det absolut største - i de resterende som det næststørste. Ser man omvendt på TVs andel af annoncørerne mediebudgetter, kan det overraske. Budgetterne svinger nemlig meget indenfor EU. Tager man f.eks. Holland får TV kun 22% af annoncørernes budgetter, mens tallet i Italien er helt oppe på 62%.

Det er symptomatisk, at jo længere sydpå man kommer, des større dele af mediebudgettet lægges på TV. Samtidig konstateres - måske som forklaring - at forbruget hænger snævert sammen med hvor længe et land har haft kommercielt TV. Jo længere tid siden det er at kommercielt TV blev introduceres, des større bid af reklamekagen får TV.

I alle lande er dagbladene TVs største konkurrent. Er dagbladenes medieandel høj er TVs tilsvarende lavere - og modsat.