TDC Mobil lancerer Mobilbonus

MediaWatch

Med Mobilbonus kan det, ifølge TDC Mobil, betale sig at snakke mere, da det ikke går ud over abonnementsprisen. Jo mere der tales i mobiltelefonen, jo billigere bliver minutprisen.

Mobilkunderne får også bonus i form af gratis SMS'er hvert kvartal. Bonussen udregnes ud fra det forbrug kunden har haft inklusiv abonnement. 200 kroner svarer i den forbindelse til 20 gratis SMS'er.

Den samlede pakke består af følgende elementer: Fast abonnementspris på 30 kroner om måneden, faldende minutpris jo mere der tales, dog maksimalt 1,25 kroner i minuttet, samme minutpris til alle net, automatisk varsel om skift af minutpris samt ovennævnte bonus SMS'er.

Administrerende direktør i TDC Mobil, Jørgen Weber, er overbevist om at kunderne vil se Mobilbonus som et attraktivt produkt.

Produktet er det første siden den nylige relancering af TDC Mobil.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også